Jeg har været aktiv på Internettet siden 2000 hvor jeg har beskæftiget mig med alt muligt inden for hjemmesider, hjemmeside hosting, HTML, PHP, CGI, WordPress, Network Marketing, Affiliate Marketing, SEO, SEM, Adwords, Analytics, Adsense, Medlemssites, Video, Blogs og meget mere. Det har været en fantastisk tid og jeg har lært utrolig mange ting siden jeg startede!

Jeg valgte at starte LavDinEgenHjemmeside.dk fordi jeg rent faktisk ELSKER WordPress. Det er det bedste der er sket for almindelige folk som dig og mig, der gerne vil opbygge noget på Internettet. Det er super nemt, hurtigt og billigt at komme i gang! Ja jeg skrev billigt og ikke gratis hvilket der er en rigtig god grund til. For det første ville det være løgn hvis jeg sagde det var gratis ….. og alligevel ikke!  Læs videre herunder:

Du kan rent faktisk komme i gang med WordPress helt og aldeles gratis, men så skal du oprette din gratis WordPress på WordPress.com hvilket der er nogle ulemper ved. Du mister kontrol over hjemmesiden, og den bliver teknisk set aldrig din egen hjemmeside. Du kan læse lidt mere om hvorfor du skal eje din egen hjemmeside her.

Min KLART største anbefaling er, at du køber dit eget domæne navn og at du køber din egen hjemmeside hosting. På denne måde får du 100% kontrol over det du bygger og du har de største muligheder for at udnytte WordPress. Det er nemlig sådan, at der findes tusindvis af forskellige udvidelser til WordPress, men dem har man ikke adgang til hvis du har en gratis WordPress.com konto.

Selve WordPress softwaren er gratis! Når du vælger den rigtige vej og ejer det hele selv, så kommer det til at koste dig omkring 30 kr. om måneden og det er altså billigt.

Det er min mission at få oprettet en masse videoer her på Lav Din Egen Hjemmeside, så du kan se hvordan jeg arbejder med WordPress og lære fra det. Du skal ikke være bange for det er svært eller teknisk krævende, for det er det bestemt ikke. Hvis du kan bruge din mus og har en ide om hvad du godt kunne tænke dig at lave en hjemmeside om, så er du fuldstændig rustet til at lave din egen hjemmeside med wordpress.

Du vil altid have mulighed for at komme tilbage hertil og stille spørgsmål til de videoer du ser. Har du gode spørgsmål eller ideer til nye videoer, så vil jeg hellere end gerne lave optage videoer som svarer på netop dine spørgsmål, og gøre dem tilgængelige her på hjemmesiden.

Endnu en gang tusind tak for din interesse og jeg håber du får noget godt ud af dit besøg. Du er meget velkommen til at komme med ris eller ros, så jeg ved hvordan jeg kan gøre Lav Din Egen Hjemmeside endnu bedre. Benyt gerne kommentarfelterne i bunden af hver artikel, elle besøg os på Facebook.

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om denne artikel?
Rating: 8.7/10 (10 votes cast)
Om Lav Din Egen Hjemmeside, 8.7 out of 10 based on 10 ratings