Jeg vil gerne starte med at give dig et sprit klart overblik over, hvad projektet Lav Din Egen Hjemmeside går ud på. Du har fundet min hjemmeside fordi du gerne vil lave din egen hjemmeside. Det er min tese og jeg håber, at jeg har ret, for det er virkelig hvad denne hjemmeside handler om. Du bliver serveret en masse gode og informative instruktionsvideoer der viser dig præcis hvad du skal gøre for at lave din egen hjemmeside.

Hvordan Er Lav Din Egen Hjemmeside Bygget Op?

Jeg opdaterer løbende hjemmesiden med nye artiller, videoer og indlæg, som holder dig til ilden så du kan få bygget din egen hjemmeside. Jeg har for nyligt oprettet et medlemsskab så du kan nu oprette dig som gratis bruger på lav din egen hjemmeside. Dette giver dig adgang til alle videoer på hjemmesiden i øjeblikket, og inden længe vil jeg oprette detaljerede video guides for specifikke emner der omhandler WordPress og det at lave din egen hjemmeside med WordPress.

Så hvis du støder ind i følgende besked her på hjemmesiden:

This content is for members only.

Betyder det blot at du skal registrere dig som gratis medlem og logge ind først, før du kan se videoen. Du kan også starte med følgende videoer inden du vælger at registrere dig, da de er åbne for alle. Så kan du se og høre hvordan resten af videoerne er lavet:

  1. Nem Installation Af WordPress På Surftown
  2. Sådan Opretter Du Indlæg i WordPress
  3. Sådan Tilføjer Du Sider i WordPress
  4. Unoeuro Billig Hjemmeside Hosting

Der er mange andre videoer der venter på dig så snart du logger ind.

Indlæg og videoer på Lav Din Egen Hjemmeside er typisk opdelt i tre hovedkategorier, hvilket også er de tre områder du skal igennem for at lave din egen hjemmeside. Når du har gjort det én gang bliver du ufatteligt meget hurtigere næste gang. De tre områder er:

1. Køb Domænenavn

For at komme i gang med din egen hjemmeside skal du bruge et domænenavn. Køb det fremfor at snuppe et af de gratis domænenavne som følger med en gratis hjemmeside. Det er ikke de sparede penge værd i længden. Læs evt. min artikel Køb Domænenavn.

2. Hjemmeside Hosting

Du skal bruge hjemmeside hosting sammen med dit domænenavn. Den bedste sammenligning er nok, at dit domænenavn er adressen og din hjemmeside hosting er huset. Tænk på der hvor du bor lige nu. For at finde din bolig skal du bruge en adresse. For at opbevare dine ting, skal du have en bolig. Du må endelig IKKE købe dit domænenavn uden at vælge en hjemmeside hosting løsning samtidigt! Jeg forklarer dig hvordan du kan få dit domænenavn gratis i min artikel om hjemmeside hosting.

3. WordPress Hjemmeside

Det er her magien starter! Hvis du ikke kender til WordPress så kan jeg kort fortælle, at det er den mest geniale platform til at bygge hjemmesider på. Det er 100% gratis og der er uendelig mange muligheder, tilføjelser, temaer og mere du kan benytte dig af. Bare rolig jeg viser dig ALT hvad du skal bruge og holder dig i hånden skridt for skridt i mine videoer.

Se det er faktisk alt du skal bruge for at lave din egen hjemmeside. Køb domænenavnet, tilføj hjemmeside hosting og klask en WordPress hjemmeside sammen. Du finder ALLE instruktionsvideoer du skal bruge lige her på Lav Din Egen Hjemmeside. Hvis ikke den video DU skal bruge findes, så siger du bare til – så laver jeg den til dig 🙂 Fyr endelig en kommentar afsted, så jeg kan få en fornemmelse af, hvordan du synes jeg klarer opgaven.

Jeg Anbefaler Du Starter Her

Det kan måske virke en smule uoverskueligt at skulle i gang med din egen hjemmeside hvis det er HELT nyt for dig. Bare tag det helt roligt, det er slet ikke så slemt. Det nemmeste er at købe domænenavn og hjemmeside hosting, da det typisk sker samtidigt når du bestiller din hjemmeside hosting. Jeg vil helt klart anbefale at du ser videoen Unoeuro Billig Hjemmeside Hosting da det er den hjemmeside hosting jeg anbefaler for nye medlemmer. Unoeuro er billige og deres menuer er utrolig nemme og overskuelige at bruge.

Derudover er jeg i fuld gang med at lave en hurtig start guide til medlemmer, som viser de mest basale ting man skal vide når det kommer til WordPress. Følg med i WordPress Hurtig Start Guiden Her.

Jeg vil selvfølgelig også være til rådighed og vil besvare dine spørgsmål her på hjemmesiden. Du skal endelig ikke være genert og bare skyd løs ved at stille spørgsmål i kommentarfeltet under hvert enkelt indlæg.

Velkommen til Lav Din Egen Hjemmeside!

VN:F [1.9.22_1171]
Hvad synes du om denne artikel?
Rating: 7.3/10 (106 votes cast)
Start Her - Lav Din Egen Hjemmeside, 7.3 out of 10 based on 106 ratings