WordPress er som standard et bloggin system, men det kan sagtens sættes op så det fungerer som en “almindelig” hjemmeside. Det der karakteriserer en blog er, at indlæg og artikler vises som en perlerække af indslag på forsiden. Sådan er din standard installation af wordpress også sat op.

I denne video viser jeg dig hvor nemt det er, at ændre din wordpress installation til at vise en statisk side (en side som ikke ændrer sig med nye indlæg) på forsiden. Jeg vil også vise dig hvordan du kan oprette en anden side til at fungere som indlægsside (den side som automatisk bliver opdateret når du opretter nye indlæg/artikler).

Statisk eller Fastgjort Forside i WordPress

For mange fungere standardindstillingen med, at alle nye indlæg kommer på forsiden af deres WordPress installation, men det kan altså også være en fordel, og for nogen et must, at oprette en forside som ikke ændrer sig hver gang du laver et nyt indlæg. Det kan f.eks. være, at du gerne vil have en velkomstsside med overskuelig informationer om din hjemmeside. Mange benytter forsiden til en slags “du er her” og guider deres besøgende videre ved at vise dem et hurtigt overblik over hjemmesiden. Andre benytter forsiden til at indsamle email adresser fra deres besøgende, så de kan følge op med dem på et senere tidspunkt.

Jeg vil selvfølgelig også vise hvordan jeg indstiller min brugerdefinerede menu, så disse nye sider bliver vist til besøgende. Se med i videoen:

[emember_protected]

httpvh://www.youtube.com/watch?v=iqwrSWRE8Rg

[/emember_protected]

Når du har set videoen her, så vil du være i stand til meget nemt at indstille din wordpress forside til en statisk velkomstside som kan indeholde billeder, video og andet godt.

Avatar photo

Nick Martin

Jeg har været aktiv indenfor Internet Marketing siden 2000 og har i tidens løb oprettet rigtig mange forskellige hjemmesider! Jeg startede med at lære om HTML, Perl, PHP og SQL. I dag koder jeg slet ikke! Det tager for lang tid! I stedet bruger jeg WordPress som er helt fantastisk! Mit mål med Lav Din Egen Hjemmeside er, at du kommer nemt og hurtigt i gang med at lave dine egne hjemmesider.

Se alle indlæg

41 kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Hej Nick
    Jeg har en hjemmeside med Twenty eleven tema. Vil egentlig gerne have header mindre- kan jeg det?
    Og hvordan får jeg delt min forside op i rubrikker? Widgets eller hvad det hedder. Kan ikke få det til at fungere. Jeg har ikke opdateret siden til 3.5- vil det hjælpe, skal jeg det?
    Jeg vil også gerne sætte billeder ind på mine sider…

    Tak for god Info her på siden

    Mvh Joan

    • Hej Joan,

      Jeg har lige testet i twenty eleven. Du går ind under tema – header. Her kan du vælge at uploade et billede. Når det er gjort har du mulighed for, at vælge hvilken del af billedet du gerne vil vise. Du kan trække markeringen rundt, så billedet kun viser det du vil.

      Hvis du gerne vil ændre selve størrelse, så må du vente lidt til jeg får lavet en video. Vi skal nemlig have oprettet et child tema for en sikkerheds skyld.

      Billeder på sider kommer også meget snart i en video 🙂

      Twenty eleven understøtter ikke widgets i selve hjemmesiden, kun i sidebaren og i footer. Du kan dog eksperimentere med post format (du finder denne i højre menu når du redigere et indlæg). Der er flere slags formater og når du vælger en af dem, så kommer de frem på din indlægsside hvis du har sådan en. Indlægssider er forklaret i videoen på denne side.

      Håber det giver lidt svar 🙂

  • Jeg har luret på nogle af dine tutorials – meget nyttige må jeg sige – men hvorfor har jeg ikke plugins menu i min wp?

    • Hej Ditte,

      Tak for dine pæne ord 🙂

      Grunden til du ikke har plugins er fordi du bruger en gratis konto på wordpress.com og de tillader ikke plugins. WordPress.com er super smart hvis man gerne vil se hvad WordPress er for noget. Så snart du er overbevist om, at WordPress er smart, nemt og hurtigt at arbejde med, bør du købe dit eget domænenavn og hosting og installere det selv så du har 100% kontrol og kan bruge plugins til at udvide din hjemmeside med.

      Hvis du allerede har bygget noget på WordPress.com kan du sagtens og meget nemt (sig til hvis du skal bruge en video) flytte det fra WordPress.com til din egen hjemmeside. Se på Unoeuro og Surftown efter gode tilbud 🙂

  • Har brugt sammenlagt 13 minutter på to af dine videoer. Begge sad lige i skabet – det jeg troede var så svært, viste sig at være hjerteskærende enkelt. Så nu kan jeg holde weekend med let hjerte.
    Tak, tak og endnu mere tak

  • Hej igen.
    Jeg ved ikke, hvad der er sket her, men det ligner en katastrofe.

    Min indlægsside er forsvundet, og når jeg går ind under Læsning i Indstillinger, er muligheden for at vælge en statisk forside og en indlægsside forsvundet.

    Hvad er der sket? Og hvad skal jeg gøre?

    • Hej Anette,

      Det er muligvis et plugin. Deaktiver alle dine plugins og se om det virker? Hvis ja, find det skyldige plugin ved at aktivere et ad gangen.

  • Hej Nick

    Åh haha, alle mine sider var sat som kladder.
    Den skyldige var mig.
    Det gik op for mig, da jeg gik væk fra computeren (for at få noget at spise)

    Nu er alt som det skal være, bortset fra at jeg i panikken nåede at ‘resette all settings’ i temaets indstillinger.

  • … men nu har jeg dig, er der noget andet jeg gerne vil spørge om.

    Eftersom det kun er mig der skriver på på min blog, virker det fjollet med det lille avatarbillede ud for hver enkelt indlæg.
    Hvordan kan jeg fjerne den?

  • Statisk forside – fin video, men forsiden har stadig “Skriv et svar” efter den statiske tekst, kan man slippe for den ?
    MVH Jan

  • Til videoen “Statisk forside” har du på forhånd lavet en side til nyheder/indlæg. Hvordan sættes sådan en side op ?
    MVH Jan

    • Tak for dit spørgsmål 🙂

      Hvis du ser videoen på denne side igen, så hold ekstra øje ved 2 minutter og 40 sekunder ine i videoen. Her viser jeg hvordan du opsætter en indlægsside 🙂

  • Hej

    Jeg har oprettet et domæne hos UnoEuro og også tilføjet en e-mail-adresse under “Mail Administration” på deres side. Men hvordan får jeg adgang til indbakken med denne adresse? 🙂

    KH Tenna

  • Hej Nick Martin
    jeg er helt og aldeles vild med dine videoer. De er guld værd, så mange mange mange tak for dem. Nu har jeg en forside der ligner en hjemmeside og ikke en blog. Nu mangler jeg så at få fjernes arkiv, meta og søg i højre side. Under widgets har jeg ingen aktive, så jeg kan ikke gennemskue hvorfor de pludselig er der. De kom i forbindelse med at jeg lavede en tekst widgets som jeg nu har slettet for at se om det ville få søg, arkiv og meta væk. men ak nej.

    Men tak igen og godt nytår.
    Mange hilsner
    Joan

  • måske er mit problem at jeg ingen indlæg har, men blot 4 sider under hver deres menutab?
    Når jeg ser dine videoer, ser du ud som du har oprette tomme sider og så knytte indlæg til siderne.

    Vil det give mig flere mulighed for at styre layoutet? og altså fjerne meta, søg og arkiv.

    Lige nu har jeg løst problemet ved at vælge “en kolonne, ingen sidebar” under skabelon/sideegenskaber. men det rykker teksten ind i midten og jeg har ikke den tekst jeg egentlig gerne ville have i højre sidebar/widgets

    • Hej Joan,

      Det kan være dit tema har flere sektioner til widgets. Måske har du allerede fået løst dette, men det er ikke pga du har sider og ikke indlæg. Typisk så er det netop “Meta” widget som man bare skal fjerne fra sin sidebar…

  • Hej Nick Martib
    Jeg er ved at forsøge at oprette en hjemmeside, til vores nyopstartede virksomhed og det går ikke for godt. Jeg har svært ved at redigere forsiden, så den bliver som jeg vil have den og jeg har ikke kunnet finde svar på din side ( jeg er en nød til it, så der er forklaringen nok). Jeg har installeret temaet twenty twelve og vil fx gerne ændre farven bag firmanavnet og tekststørrelsen. Kan det passe, at det ikke kan lade sig gøre? Jeg har også prøvet at indsætte temaet catch Everest, men her kan jeg ikke ændre billederne. Jeg vil gerne købe dit VIP medlemskab, hvis du mener det kan besvare mine spørgsmål. Vh Kristine

  • Hej Nick. Tak for dine gode og instruktive videoer – godt for sådan en pensionist nybegynder som mig :-). Jeg bruger foreløbig min egen computer som webhotel (xampp) mens jeg øver mig. WordPress er som udgangspunkt til blogs, men jeg har brug for en hjemmeside, hvor der ikke skal være mulighed for kommunikation udover kontaktformularen. Jeg har set din video om at ændre til statisk forside, men hvordan fjerner man eller ændrer de features der handler om kommunikation. Fx ‘skriv en kommentar’ feltet nederst på den statiske side eller de felter i sidepanelet, som ikke er aktuelle for mit brug?
    vh Eva

  • hej min forside blive slettet automatisk, ved I hvad der kan være årsagen til det?

    • Det lyder sært .. kan være flere ting, men prøv først at se under “Indstillinger” og så “Læsning” fra dit WordPress admin panel. Her skulle der gerne være sat hak i Statisk forside?

  • Forside kan ikke redigeres.
    Jeg har ikke fået opdateret fra 3.5.1 endnu, men ved ikke om det er problemet.
    Jeg hjælper en kammerat og vil gerne ændre det site som er som er sat som statisk side og bliver vist som forside.
    Der mangler et image http://www.bygenergi.dk og jeg kan ikke finde det layout som passer dertil, inde under sider.
    Jeg har alle sider til rådighed, men den side som er kaldt “velkommen” er sat som forside. Kan bare ikke finde det layout i wordpress

    Håber du kan/vil give et tip

  • Hej Nick.
    Jeg har lige set videoen om at lave forsiden statisk. Men når jeg går ind i indstillinger og læsning, findes der ikke noget med statisk forside. Ved du hvor jeg ellers skal lede ?
    Iøvrigt virkelig gode videoer
    Signe

  • Hej Nick. Der er noget galt med adgangen til din video: 7 – SÅDAN ÆNDRER DU FORSIDE I WORDPRESS. Selvom jeg er logget ind, så får jeg meddelelsen om, at indholdet kun er for medlemmer. Kan du kigge på linket??