Denne video beskriver hvordan du får aktiveret akismet i din WordPress installation. Akismet er et plugin til wordpress, det vil sige en udvidelse til wordpress som tilføjer ekstra funktionalitet. Udvidelser er en af de ting der gør wordpress fuldstændig genialt. Andre CMS systemer benytter sig også af udvidelser, men i wordpress er det ufattelig nemt at få sat op. Akismet er af en eller anden grund altid det første plugin jeg indstiller på en ny wordpress hjemmeside.

Hvad er Akismet?

Når vi kommer lidt længere i denne serie af videoer, så vil jeg vise dig hvordan du får opsat en kontaktformular, så dine besøgende kan udfylde formularen direkte på hjemmesiden, og du får tilsendt en mail med indholdet. Det er super smart, nemt og bekvent, og så er det også en vigtig ting i forbindelse med SEO. Google kan godt lide det, når hjemmesdier er brugervenlige og her er en kontaktformular vigtig.

Akismet hjælper dig med at holde SPAM fra din indbakke. Det er nemlig sådan, at der findes robotter (automatiserede processer) som scanner internettet for at finde kontaktformularer. Disse robotter udfylder automatisk formularen med en SPAM meddelelse. Akismet kan fange 99% af disse SPAM beskeder, og fjerne dem så du ikke behøver tænke på det.

Dine besøgende kan også (hvis du tillader det) indtaste kommentarer til dine indlæg. Det er en super fed måde at komme i dialog med dine besøgende på og jeg opfordrer på det kraftigste at benytte kommentarer. Her kan robotter også finde ud af at indtaste automatiske SPAM kommentarer. Heldigvis passer akismet også på dine kommentarer og frasortere helt automatisk SPAM så hverken du eller dine besøgende ser det.

Sådan Aktiverer Du Akismet

Det er en ret simpel process som tager omkring 5 minutter at få sat op. Jeg vil råde dig til at gøre det med det samme, så du ikke skal bekymre dig om SPAM senere når din hjemmeside får besøgende og besøg af robotter. Følg videoen for at se hvordan du indstiller akismet.

[emember_protected]

httpvh://www.youtube.com/watch?v=ux0rAsmRGqo

[/emember_protected]

I grove træk skal du igennem følgende skridt:

1) Aktiver akismet i wordpress
2) Tilmelde dig akismet for at få en API nøgle
3) Indtaste din API nøgle i wordpress

Hvis du allerede har en konto how wordpress.com så er du igennem denne opsætning i løbet af 2 minutter. Det er super smart sat op, så hvis du ikke har en gratis wordpress.com konto så kan du oprette en i løbet af 2 minutter.

Avatar photo

Nick Martin

Jeg har været aktiv indenfor Internet Marketing siden 2000 og har i tidens løb oprettet rigtig mange forskellige hjemmesider! Jeg startede med at lære om HTML, Perl, PHP og SQL. I dag koder jeg slet ikke! Det tager for lang tid! I stedet bruger jeg WordPress som er helt fantastisk! Mit mål med Lav Din Egen Hjemmeside er, at du kommer nemt og hurtigt i gang med at lave dine egne hjemmesider.

Se alle indlæg

13 kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Super video – jeg har egentlig tøvet med at få det installeret fordi jeg så det kostede penge, men TAK for at vise at det ikke behøver koste noget. Har nu fået installeret Akismet 😉

  • Hej Nick,
    Hvor ville du sætte grænsen for hvornår der er tale om en privat lille wordpress hjemmeside og en der skal give en støtte til Akismet og hvor stor støtte skal man så give?

    • Hej Lasse,

      Det er et godt spoergsmaal. Det eneste svar jeg kan give er, at det er op til dig 🙂 Du kan starte med en lille smule og saa kan du altid stoette lidt mere efterhaanden som tingene skriver frem 🙂

  • Kan du ikke lave en video om sikkerhed? Jeg har nemlig selv sikkerhed pluginet: Wordfence, det virker godt på Level 4, Lockdown.

    Grunden til det er at jeg bruger dine guids 😉 Men så blev min side hacket.

    Så kan du ikke lave en video til andre om sikkerhed.

    • Hej Julie,

      Hvis du har en gratis WordPress hjemmeside hos WordPress.com, så er AKISMET installeret og aktiveret med det samme. Det er kun hvis man kører sin egen hjemmeside med en WordPress installation, at man skal ind og aktivere AKISMET.

      Håber det giver svar.

  • Hej NickMartin

    Super hjemmeside. Med din hjemmeside blev det pludselig alvor at begynde at lave sin egen hjemmeside for en “absolute-beginner” som jeg. Du er en god underviser, en god formidler. Jeg kan godt lide, hvordan du bygger trinvist op logisk op. Et par enkelte gange måtte jeg lige google nogle ting og begreber ved siden af, men din side er en rigtig, rigtig god hjælp. Tak for det.

    Vil du hjælpe mig med svar på et spørgsmål, eller hvordan jeg jeg får svar på det?

    Jeg fik downloaded Aspen-tema, og fandt efter et stykke tid ud af at mit AKISMET skulle aktiveres med en API kode.
    Efter kun et par dage fik jeg mails fra “mig-selv” til “mig-selv” fra iThemes Security med “Site Lockout Notification”, – først andre IP-adresser, senere er jeg selv blevet lukket midlertigt ude. Det seneste er “File change warnings”. I dag har jeg igen fået adgang til WordPress og kontrolpanel med mit WordPress login.

    Er jeg blevet hacket, og hvad gør jeg herfra? Jeg håber jeg kommer godt og sikkert videre.

    Ha en god dag… Jesper

    • Hej Jesper,

      Det lyder lidt mærkeligt. Jeg ved at spammere tit sender mails fra det der ligner andre folks email adresser, om det er tilfældet her er ikke sikkert. Hvis ikke du allerede har, så ville jeg installere et par sikkerheds plugins til WordPress og mange af dem kommer med en type scan der undersøger om dit WordPress evt er blevet komprimeret. Du kan Google efter dem, da der findes en masse gratis gode sikkerheds plugins.

  • Hej Nick.
    Jeg kan ikke åbne videoen, selvom jeg er medlem. Og derfor kan jeg ikke se hvordan jeg aktiverer Akismet uden at betale. Kan det stadig lade sig gøre ?
    Jeg er klar over det er længe siden videoen er lagt op.
    Signe

    • Hej Signe, hele hjemmesiden er gratis nu, så du burde ikke blive bedt om at betale. Er det lykkedes efterfølgende? Har du prøvet en anden browser?