Wordpress BrugereI denne artikel ser vi på hvordan du kan oprette brugere i WordPress. Det blevet tid til at give et hurtigt indblik i den brugerfunktionalitet, som der kommer med i en standard WordPress installation. Jeg har modtaget et par email med spørgsmål omkring, om man kan være flere personer til at bidrage med indhold til en WordPress hjemmeside. Det kan man selvfølgelig godt, og WordPress er udstyret med flere standardfunktioner der gør, at man kan oprette brugere og tildele dem roller, så man har flere muligheder med adgang og funktioner til hver bruger.

I ovenstående video viser jeg først hvordan du kan ændre din WordPress hjemmeside til at tillade besøgende at oprette deres egen brugerkonto. Det er en meget simpel funktion i administrationspanel under indstillinger, hvor du kan aktivere denne mulighed. Så snart den er aktiveret, så vil der være et nyt standardlink på din hjemmeside, hvor besøgende kan klikke og oprette sig som bruger.

Dernæst gennemgår jeg de forskellige roller som du kan tildele dine oprettede brugere. Hvis du f.eks. gerne vil have en person til at foretage forskellige tekniske ting som backup, ændre tema, installere plugins osv. så kan du tildele dem rollen som administrator. Dette giver dem mulighed for at lave alt i WordPress. Du skal selvfølgelig kende denne person og kunne stole på dem, så de ikke laver ulykker. Man kan også give en person administratorrollen for en periode og så ændre deres kodeord eller slette dem helt.

Se med i denne video hv0r jeg viser hvordan du opsætter brugere og tildeler dem forskellige roller alt efter hvad de skal kunne. Jeg viser også hvordan du kan aktivere en mulighed for, at alle besøgende selv kan registrere sig som bruger på din hjemmeside:

[emember_protected]

httpvhd://www.youtube.com/watch?v=7WRfBdwqSoA

[/emember_protected]

Der findes andre roller som abbonent, redaktør, forfatter og bidragsyder. Disse har forskellige funktioner når det kommer til at oprette indhold på din hjemmeside. En redaktør kan f.eks. oprette både sider og indlæg, men de kan også se alle andre sider og indlæg samt godkende indlæg for de bliver publiceret på din hjemmeside. Det er en rigtig god rolle til folk som skal hjælpe dig med, at holde styr på dit indhold. En forfatter kan oprette sider og indlæg samt godkende egne sider og indlæg. En bidragsyder kan kun oprette indlæg og sider, men de skal derefter godkendes af en redaktør eller administrator før de bliver publiceret på hjemmesiden.

Dette er kun en introduktion til brugerfunktionaliteten i WordPress og der findes flere plugins til at udvide både roller og grupper hvis man har behov for det. Der findes plugins der gør, at man kan oprette medlemsskabs hjemmesider som begrænser hvilket indhold de forskellige grupper kan se (som denne hjemmeside bruger). Hvis man vil gå hele vejen kan man installere et plugin der forvandler ens WordPress hjemmeside til et socialt netværk lige som Facebook, hvor registrerede brugere kan dele indhold og skabe forbindelser.

Der vil være flere videoer omkring brugere, roller og grupper, men det bliver en del af det private medlemskab her på Lav Din Egen Hjemmeside.

Avatar photo

Nick Martin

Jeg har været aktiv indenfor Internet Marketing siden 2000 og har i tidens løb oprettet rigtig mange forskellige hjemmesider! Jeg startede med at lære om HTML, Perl, PHP og SQL. I dag koder jeg slet ikke! Det tager for lang tid! I stedet bruger jeg WordPress som er helt fantastisk! Mit mål med Lav Din Egen Hjemmeside er, at du kommer nemt og hurtigt i gang med at lave dine egne hjemmesider.

Se alle indlæg

8 kommentarer

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  • Hej Nick,

    Super godt indlæg og rigtig god video.
    Det du selv bruger til registrering af nye brugere er da ikke WP’s egen reg. form ?

    Kommer der evt. en video med det ? 🙂 synes jeg du havde lovet på et tidspunkt.

    Rigtig god Påske herfra.
    Mohsen

      • Taaak 🙂 tog også små 2 måneder sådan rigtig at kunne ligne noget spændende og skrive alt det ind. puuuhaaa…

        Det korrekt, har dog lavet nogle modificeringer selv 🙂

        Jeg synes det et rigtig godt Tema, meget let, overskueligt, og kan bruges faktisk til næsten hvad som helst, blog, website og det kan bruges til næsten alle slags genre, vil jeg mene. MEN omskrivning af diverse css filer etc kan ikke omgås 🙂

        Overvejer at smide min tilmeldning til siden registerings felt oppe i det område hvor [ Søg efter…] feltet er pt. ( headeren ) Altså når jeg en gang har set din video 🙂 WP egens er MEGA kedelig og grim at se på.

        Arras theme er helt klart noget jeg vil benytte mig af igen på mine andre kommende hjemmesider 🙂

  • Hej Mohsen 🙂

    DU har helt ret, jeg benytter et andet system, da det jeg gerne ville lave krævede lidt mere end det standardsystem som WordPress kommer med.

    Du kan tro jeg laver en video omkring det jeg bruger, så snart jeg er hjemme fra ferie (er pt. på familiebesøg i USA). Jeg burde være hjemme igen omkring 3 uger tid, og så skal der laves videoer 🙂

    • Kunne jeg nemlig godt tænke mig at bruge på mine sider nemlig 🙂

      Lyder rigtig godt, glæder mig allerede.
      No rush mate Nyd din ferie i det Amerikanske. God ferie herfra! 🙂

  • Hej Nick
    Det ser ikke ud til at du har fået lavet videoen om det medlemssystem du selv bruger endnu. Det er ærgerlig, for det er lige det jeg står og mangler nu. Kan du evt. afsløre navnet på systemet, så jeg selv kan undersøge dets funktionalitet.